onsdag den 12. juni 2013

Frisk pasta med kylling

Har man først lavet retten: Frisk pasta med tun og citron, kan det meget vel være at man har en halv bøtte med krydderflødeost man ikke helt ved hvad man skal bruge til. Frygt ej, for her kommer en god ret til den anden halvdel, man har til overs. Den er lige så hurtig og smager dejligt. Igen en god ret til en varm sommer dag. Flødeosten med de grønne urter kan nemt udskiftes med andre typer flødeoste med smag.

Frisk pasta med kylling, 2 pers.
2 porrer
½ ½ pakke friskost/flødeost med grønne urter.
2 tomater
2 kyllingebryst
250 g frisk pasta
salt og peber

Porrerene renses og skæres i ringe. Tomaterne vaskes og skæres i små stykker. Kyllingbrystene skæres i små stykker og steges på en pande i lidt fedtstof. 
Porrerene steget i en gryde i lidt fedtstof, når disse er faldet sammen tilsættes flødeosten. Rør det godt sammen og lad de små koge i 1 min. Gryden tages af varmen og tomaterne tilsættes. 
kog pastaen efter anvisningen på pakken. 
Vend den stegte kylling og pasta i porre saucen. Krydder til med salt og peber. 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar