fredag den 7. marts 2014

Biscotti


Nogen gange får man bare en trang til et eller andet bestemt. I dag var trangen til biscotti. Da jeg ikke drikker kaffe dypper jeg som regel mine biscotti i varm kakao eller som i dette tilfælde i min helt egen opfindelse chai-choco-latte, som består af halv chailatte-pulver og halv kakaopulver. Så føler jeg egentligt ikke at jeg går glip af noget ved ikke at drikke kaffe. 

Biscotti (ca. 40 stk.)

250 g mel
100 g brun farin
150 g sukker
½ tsk bagepulver
2 æg
Et stænk citronsaft
1 tsk kanel
1 spsk vaniljesukker
150 g mandler

Alle de tørre dele blandes og samles med æg og citronsaft. Ælt indtil massen er ensartet og del den i to, der hver trilles til en lang pølse, som lægges på en bageplade og trykkes let flad med fingrene. Bages ved 180 grader i ca. 15-20 minutter. Herefter tages pølserne ud og skæres i skiver af ca. 1½ cm tykkelse. Skiverne fordeles på bagepladen igen og bages endnu en gang ved ca. 100 grader i omkring en time indtil de er helt sprøde. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar