søndag den 16. marts 2014

Ovnbagt Blomkål


Denne her opskrift er mere eller mindre mac'n'cheese bare med blomkål og hakkede mandler på toppen. Og det er helt i orden med mig. Opskriften er fra Jamie Olivers nye kogebog Spar Med Jamie. Jeg er ellers ikke specielt en Jamie-fan, men jeg faldt over den til et bogudsalg og der var nogle retter i den, der så virkelig lækre ud. 

Det her blev lidt en kondenseret version som er lavet med ninja hast fordi jeg havde brug for et kreativt indslag til aftensmaden, så den er ikke helt i overensstemmelse med Jamie Olivers opskrift, men hvis man vil havde den fulde originale opskrift kan jeg anbefale kogebogen.

Blomkål'n'cheese (4 personer)
1 blomkålshoved
50 g smør
50 g hvedemel
5 dl mælk
75 g cheddar
Mandelflager
Rasp
Timian

Blomkålen koges ca. 10 minutter i letsaltet vand. Samtidig laves en opbagt sovs hvor melet piskes ud i det smeltede smør inden mælken tilsættes lidt efter lidt. Når sovsen er jævn smeltes osten heri, og blomkålen vendes i sovsen. Det hele hældes i et ildfast fad og drysses med rasp, timian og mandelflager. 

Bages ved 180 grader i ca. 20-30 minutter.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar