Viser opslag med etiketten Mellemmåltid. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Mellemmåltid. Vis alle opslag

lørdag den 2. november 2013

Knækbrød



Det er blevet yderst moderne at lave sine egne knækbrød med masser af kerner. Og det er da også en ganske nem ting at lave. Jeg benytter mig af denne rigtig gode opskrift. Stykkerne kan også laves mindre så de mere bruges som snack end som knækbrød.

Knækbrød, 2 plader
1 dl havregryn
1 dl sesamfrø
1 dl solsikkekerner
1 dl græskarkerner
1 dl hørfrø
3½ dl rugmel (eller hvedemel)
1 tsk bagepulver
2 tsk salt
2 dl vand
1 dl olie

Det hele blandes sammen. Måske skal der tilsættes en smule mere vand, da dejen er meget 'hård' og har svært ved at hænge sammen. Halvdelen af dejen lægges på et stykke bagepapir, et andet stykke lægges oven på, og dejen rulles ud til en firkant i mellem de to stykker papir. Derefter skæres de i passende store stykker. Dette gøres ligeledes med den anden klump dej.
De bages i ovnen ved 200 grader i 15 min.

søndag den 28. juli 2013

Koldskål


En meget kendt opskrift, dog lader det til at den er så besværlig at folk heller vil købe det? Men der er super nemt og smager meget meget bedre når man laver det selv! Og i stedet for at købe det når man er i supermarkedet kan man jo købe disse få ting i stedet for. Og være meget gladere når man spiser det.

Koldskål, 1 liter
1 pasteuriseret æg
100 g sukker
1 l kernemælk. 

Ægget piskes godt med sukkeret til det er lyst og skummende. Tilsæt 1 l kærnemælk. Og det er klar til at blive spist.

Man kan tilsætte citron, hvis det er noget man kan lide. Man kan også tilsættes jordbær eller anden frugt eller bruge tykmælk eller ymer hvis man genre vil have det mere stift.

fredag den 26. juli 2013

Rabarber Curmble Kage

Rabarber kan være lidt sure, men de er rigtig lækre med lidt sukker. Her er en kage med en sprød top og en dejlig blød bund. opskriften kommer fra en amerikansk side. Jeg har lavet en smule om på opskriften da der gerne skulle være lidt mere rabarber i bunden.

Rabarber Crumble Kage, 1 ildfastfad
600-800 g rabarber
200 g sukker
½ dl mel
1 tsk kanel

130 g mel
220 g brun farin
43 g havregryn
113 g smeltet smør

Rabarberne renses og skæres i små stykker. Jo mindre stykker jo mindre tråde vil der være. 
Rabarber 200 g sukker, ½ dl mel og kanel blandes sammen og fordels i bunden på et ildfastfad eller tærtefad.
130 g mel, brun farin, havre gryn og det smeltede smør blandes godt sammen og fordels over rabarberne.
Kagen bages i ovnen ved 175 grader i 35 min. Den serveres med creme fraich.

onsdag den 24. juli 2013

Grillede tomater med bruschetta

Denne opskrift er en nem forret eller lille ekstra ret til aftensmaden. Det er nemt at lave og kan sagtens laves i ovnenen indenfor. Men det bliver også super lækkert og er nemt at lave. Opskriften er fra min søster, hvilken bog aner jeg ikke. 

Grillede tomater med bruchetta, 4 pers.
1 italiensk brød
4 store modne tomater
½ tsk tørret merian
salt
sort peber
1 dl olivenolie
2 spsk rødvinseddike
1 tsk brun farin
1 fed hvidløg

Tomaterne vaskes og skæres i skriver, de placeres i et fad eller en foliebakke. Merian, olie, vineddike, brun farin, salt og peber rystes sammen i en meljævner. Denne blanding hælder over tomaterne. Tomaterne grilles over grillen i 25-30 min eller i ovnen i nogen lunde samme tidsrum. 
Brødet skæres i tykke skriver og herefter pensles de med en blanding af olivenolie og presset hvidløg. Disse grilles eller stilles i ovnen til de er gyldne. 
Når begge dele er færdige anrettes tomaterne på brødet.

lørdag den 20. juli 2013

Snobrød

Snobrød er en hyggelig og dejlig tradition. Det giver et godt brød hvis man ikke bager der for meget. Denne dej er oprindelig en franskbrødsdej, men den er endnu bedre som snobrødsdej. Den kommer oprindelig fra min mormor, og hvor hun har den fra, det ved jeg ikke. Brødet er let at ælte sammen og smager helt fantastisk.
Men husk at have tålmodigheden med dig, for at få et pænt gyldet brød.

Snorbrød, 9-10 brød
1 pk gær
1tsk salt
4 spsk sukker
50 g margarine
4 d mælk
mel så det passer

Gæres smuldres i en skål sat og sukker tilsættes. Margarinen smeltes og mælken tilsættes margarinen så det ikke er varme end lillefinger varmt. Bliver det for varmt dør gæren.
Herefter tilsættes mellet til dejen kun klistre en lille smule. Ønsker man ikke at få fingrene i dejen kan man benytte en håndmikser.
Dejen skal have 1 time før den bruges til snobrød. Snobrødet er færdigt når den nemt slipper pinden uden vold og magt.


Jeg havde helt glemt at komme med luksus udgaven af dette vidunderlige snobrød for den findes nemlig.

Luksusudgave 
Snobrødsdej
Parmaskinke eller hamburgerryg
Ostestave

Snobrøddejen laves som ovenover.
Når dejen sættes på pinden vikles der først parmaskinke rundt om pinden. Hvis man kan få fat i en hyldegren, alts fra et hyldebærtræ, har man fået fat i den absolutte bedste snobrødspind.
Oven på parmaskinken vikles dejen i et passende lag. 
Herefter bages den over bålet. Når snobrødet er taget af pinden puttes en oste stav ned i snobrødet, hvor det smelter. 

mandag den 20. maj 2013

Havrekiks

Det startede egentligt med at jeg havde iskiks i tankerne, men efter en halv times googling var det tydeligt, at det ikke lige var til at finde sådan en opskrift. Til gengæld faldt jeg i processen over denne opskrift på havrekiks - ikke ligefrem det samme, men ja, i mangel af iskiks måtte de prøves. (Hvis der er nogen der rent faktisk har en iskiks-opskrift er de meget velkommen til at skrive et link eller lignende i kommentarfeltet) 
Havrekiksene blev fine og sprøde og de smager lidt ligesom digestive kiks, så de kunne sikkert være fine til et ostebord med en gang smørreost eller en skive god gouda. Så fancy er det dog ikke nu her, og de kan også sagtens indtages uden videre. Opskriften er fra Valdemarsro.dk.

Havrekiks (ca. 30 stk.)
100 g blødt smør
3 dl havregryn
1 dl hvedemel
1 dl grahamsmel
1/2 dl rørsukker
1 dl kogende vand
1/2 tsk bagepulver
1/2 tsk salt

De starter med at røre sukker og smør sammen. I en anden skål tager du havregyn og hælder det kogende vand over. Mel blandes med bagepulver og salt, inden alle ingredienserne endeligt blandes sammen og æltes til en ensartet dej. Den er rimelig blød på dette tidspunkt, så den skal lige en tur i køleskabet en times tid. 
Når dejen er kølet ned, deles den op i små kugler, der trykkes flade og fordeles på en bageplade. De flyder ikke ud så de kan sagtens ligge tæt. Størrelsen kan man justere som det passer en, mine kiks var ca. 5 cm i diameter, så altså lidt mindre end en normal digestive kiks.
Kiksene bages ved 180 grader i 15 minutter. 

torsdag den 25. april 2013

Hveder 2013



I kan nå det endnu! Altså at bage hveder til i aften. Med denne super nemme og mega lækre opskrift har i varme hveder på 2 timer. Opskriften er næsten som altid tager fra min ynglings bage bog: Varm på brød og lun på boller. 
Bollerne bliver så svampet som jeg aldrig har set nogen boller før. Dejen er så blød og medgørlig som jeg aldrig har set nogen dej før. Denne opskrift er bare super lækker! Det er lige før at det er en skam at skulle riste dem. Men det kommer nok i morgen når de har stået natten over uden at komme i en fryser. Smagen er mild og rund og dejlig. Og de hæver så smukt op.

Hveder, ca 15 stk
50 g gær
2½ dl vand
1½ tsk salt
2 spsk sukker
1 æg
100 g smør
2 tsk kardemomme
100 g sigtemel (rugmel kan også bruges)
400 g hvedemel

Æg til pensling

Gæren opløses i vandet. Salt, sukker, æg, smør og kardemomme tilsættes. Husk at du først må tilsættes æg, smør og kardemomme når alt gæren er 100% opløst ellers pakker fedtet sig rundt om gærcellerne. 
Derefter tilsættes sigtemelet og hvedemelet blandes i lidt ad gangen. Dejen føles let klistret, men tro mig, så er den perfekt. Det er en meget blød dej. Ælt dejen blank og smidig og lad den herefter stå og hæve i en halv time. Herefter deles dejen i 15 dele. ca 70 g pr bolle. De 15 boller lægges tæt i et ovnfast fad beklædt med bagepair. Fadet skal ca være 20 x 30 cm. Herefter skal bollerne hæve yderlig ca en halv time. Lige før bollerne sættes i ovnen pensles de med sammenpisket æg. De bages ved 200 grader i 15 minutter. 
For at få de varme hveder afkøles bollerne og hvorefter de flækkes og ristes i ca. 7 min. ved 250 grader.

lørdag den 23. februar 2013

Myslibar med kerner og nødder


Lidt sulten er man vel altid. Og her kan denne være en god hjælp til at holde denne sult væk. Det er i bundt og grund en sammenpresset "balle" af mysli bagt i ovnen. De er meget in og moderne for tiden, (jeg har oplevet flere som har lavet dem, og set opskrifter på dem flere steder), så jeg fik da også et par stykker af min mor, da hun var på besøg. Hendes var med kondenseret mælk. Dem som endnu ikke har fundet dette hvide klistret fedtet stads, som smager af jaaaa.... som om man har spist lidt for meget sukkersød mælk på en gang er gået glip af at kunne lave god/hurtig karamel. 
Men sagen er så den, at jeg fandt denne opskrift i Mad!, denne er dog med honning og ikke kondenseret mælk, hvilket måske gør den sundere, da den heller ikke indeholder smør? En ting er helt sikkert. Kan man bedre lide honning end kondenseret mælk er det helt klart denne man skal gå efter.
Her kommer den i hvert fald. 

Opskrift fra: Mad!, Aller Media A/S, nr. 1, s. 49, (2013)

Myslibar med kerner og nødder, rigtligt

400 g havregryn
25 g solsikkekerner
100 g mandler
25 g græskarkerner
50 g hasselnødder
50 g soltørrede tranebær el. rosiner
2½ dl honning
50 g rørsukker
1½ dl rapsolie
1 æg

Havregryn og solsikkekerner blandes i en skål. Mandler, græskarkerner, hasselnødder og soltørrede tranebær hakkes i passende stykker. (Jeg hakker græskarkernerne, da jeg så undgår at der er en ond kerne som stikker en lige op i ganen når man spiser den.) Herefter sættes disse til skålen med havregryn og solsikkekerner.
Honning og sukker opløses i olie i en kasserolle på en varm kogeplade. Den varmeblanding hældes over den tørre mysli blanding. 
Når den er kølet en lille smule af tilsættes ægget og der røres til en ens artet masse inden den trykkes godt ud i en 20 x 30 cm bradepande foret med bagepapir. 
Den bages ved 130 grader i en varm ovn i ca. 50 min. 
Lad mysli pladen køle af før den skæres ud i passende store firkanter.