mandag den 13. maj 2013

Squashpasta med tomatsauce


For et par dage siden på jeg på Miss Muffin en henvisning til squash pasta, hvilket mindede mig om at jeg da også selv havde en opskrift på det liggende. Det var et skønt måltid til en søndag after efter at have fået fastfood lørdag, og hvor jeg virkelig havde brug for noget der bare skulle være sundt. Selvom jeg har en indgroet svaghed for pomfritter og andre salte, sprøde ting, så er det også godt at kunne opveje sådanne måltider med noget, der kan spises med lidt bedre samvittighed.
Squashpasta smager ikke fuldstændig som pasta, men med en god tomatsauce og en lækker salat til, smager det godt nok til at kunne spises som en erstatning en gang imellem.

Squashpasta med tomatsauce (2 personer)
2 squash
1 dåse hakkede tomater
1 rødløg
3 fed hvidløg
1 rød chili
1 tsk honning
1 tsk hvidvinseddike
salt & peber
olivenolie

Squashen rives i strimler på rivejernet. Det du skal bruge er tynde, flade bånd af squash som kun er en millimeter eller to tykke. Den midterste del af squashen, kernerne, smides væk.Strimlerne steges på panden i en smule olivenolie i ca. 5-8 minutter indtil de er blødgjort lidt, men uden at de bliver rigtigt slatne.

Tomatsaucen laves ved at hakke løg, hvidløg og chili, der alt sammen steges i lidt olivenolie indtil løgene begynder at blive gyldne. Derefter tilsættes hakkede tomater, honning og hvidvinseddike samt salt og peber og det hele koger en 10 minutters tid.

Til pastaen serverede jeg en salat bestående af
Et par håndfulde baby leaves,
en håndfuld blåbær,
et par spsk tørrede tranebær,
smuldret feta


Ingen kommentarer:

Send en kommentar