søndag den 12. maj 2013

Søsterkage

Denne kage er omdøbt til søsterkage, da den er perfekt at lave sammen med en anden. Godt nok er kagen godt kamufleret på dette billede, men den består af en lys kagebund med marengs på toppen. Dermed kan den ene lave bunden og den anden lave toppen. Kagen serveres med en creme af flødeskum og creme fraiche og frisk frugt. 
Den smager rigtig godt og er super lækker til sommeren og den kan nemt laves i store mængder. 
Opskriften har min søster fået, da hun gik på efterskole. 

Søsterkage, en bradepande
250 g margarine
200 g sukker
4 æggeblommer
2 dl mælk
150 g mel
3 tsk bagepulver

4 æggehvider
300 g sukker
100 g nødder (hasselnødder eller mandler)
2 tsk vanilje sukker

3 dl piskefløde
3 dl creme fraishe

Margarine og sukker piskes godt sammen, æggeblommerne kommes i et ad gangen, mælken blandes i skiftevis med mel og bagepulver.

Æggehvide piskes stift, når de er stive piskes sukker og vaniljesukker i lidt ad gangen til det bliver blankt og sejt. Nødderne hakkes meget fint, og vendes forsigtigt i massen. 

Dejen fordeles i en bradepande, ovenpå fordeles marengsen. Kagen bages i ovnen  i ca 20 min ved 175-200 grader. Kagen vil være blød i midten. 

Piskefløden piskes meget stift, heri vendes creme fraishe. 

Når kagen er kold serveres den med cremen og frugt.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar