Ja man kunne næste fristes til at tilføje 'for dummies' efter overskriften, for det her er opskriften der aldrig slå fejl, og dermed også den grundopskrifter jeg bruger til stort set alle mine cookies. De er skønne og sprøde og indholdet kan varieres efter smag og humør. Rigtig gode alternativer til chokolade og nødder er fx lys chokolade/daim, smarties, forskellige typer nødder. For et overraskende tvist kan der tilføjes 2 hakkede røde chilier uden kerner.
Cookies (3 bageplader fulde)
275 g hvedemel
1 ts bagepulver
1 ts salt
225 g blødt smør
175 g sukker
100 g brun farin
1 ts vaniljesukker
2 æg
150 g mørk chokolade
125 g hasselnødder
Chokolade og nødder
hakkes groft.
Mel, bagepulver og
salt blandes.
Smør, sukker, farin
og vaniljesukker røres let og smidigt.
Rør æggene i,
herefter melblandingen og til sidst chokoladen og nødderne.
Sættes i små toppe
på en bageplade med god afstand (brug evt. en teske, så er du sikker på at de
ikke bliver for store)
Bages ved 175 grader
i ca. 15 min og afkøles på en bagerist.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar