lørdag den 2. november 2013

Knækbrød



Det er blevet yderst moderne at lave sine egne knækbrød med masser af kerner. Og det er da også en ganske nem ting at lave. Jeg benytter mig af denne rigtig gode opskrift. Stykkerne kan også laves mindre så de mere bruges som snack end som knækbrød.

Knækbrød, 2 plader
1 dl havregryn
1 dl sesamfrø
1 dl solsikkekerner
1 dl græskarkerner
1 dl hørfrø
3½ dl rugmel (eller hvedemel)
1 tsk bagepulver
2 tsk salt
2 dl vand
1 dl olie

Det hele blandes sammen. Måske skal der tilsættes en smule mere vand, da dejen er meget 'hård' og har svært ved at hænge sammen. Halvdelen af dejen lægges på et stykke bagepapir, et andet stykke lægges oven på, og dejen rulles ud til en firkant i mellem de to stykker papir. Derefter skæres de i passende store stykker. Dette gøres ligeledes med den anden klump dej.
De bages i ovnen ved 200 grader i 15 min.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar