torsdag den 21. november 2013

Pasta med sauce af røde peberfrugter


Endnu en af de der hvad-har-vi-i-køleskabet måltider, som opstod ganske spontant. Inspirationen kommer nok fra min nye kogebog Sølvskeen, erhvervet til et kup af en pris, nemlig 100 kr. til BogForum i København. Det var super nemt, lækkert og består af ganske få ingredienser. 

Peberfrugtsauce (2 personer)
3-4 røde snackpebre alt efter størrelse
4 fed hvidløg
1 løg
1 dl hvidvin
½ rød chili
salt og peber
½ dl olivenolie

Grøntsagerne hakkes, det behøver ikke være alt for fint, og svites i olie. Hæld hvidvinen ved og lad det koge indtil peberfrugterne er blevet bløde. 
Overflyttes til en minihakker eller stavblendes sammen med ½ dl olivenolie. 

Serves over pasta, her sammen med skiver af sprødstegt chorizo.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar