tirsdag den 19. november 2013

Morgenmadsinspiration


Her i løbet af efteråret har jeg udviklet en vane med at spise havregrød til morgenmad. Jeg har mødt en del som overhovedet ikke kan få det ned, men jeg synes det er skønt på kølige morgener med et varmt måltid, og så er det supernemt at lave i microovnen. 
Jeg tænkte at jeg ville dele nogle af mine favoritkombinationer med jer her. Udgangspunktet er altid 1 dl havregryn til 2 dl vand, et lille drys salt og så koges ca. 2 minutter på højeste effekt i microovenen. 

Variationer som jeg er ret glad for inkluderer
  • Havregrød kogt med honning, strøet med stykker af mandarin/clementin.
  • Grød tilsat en lille skvæt fløde, hvis man lige har en smule i overskud.
  • Kogt med tørrede tranebær og mandler
  • Havregrød af musli i stedet for havregryn, eller alternativt en blanding af de to.
  • Æbler eller blommer kogt med i grøden. Især syrlige madæbler er fantastiske.
  • Grød kogt på kokosmælk i stedet for vand.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar