torsdag den 7. marts 2013

Pirogger


Jeg er rigtig glad for at have noget hurtigt og nemt mad i min fryser. Dog er det ikke så tit at der er plads. Så når der endelig er udnytter jeg dette til fulde. Sidste gang bagte jeg disse lækre pirogger. Jeg bagte to varianter, en med skinke, forårsløg og friskost, den anden med friske tomater, basilikum og ost. Jeg fandt denne opskrift i min ynglings brød opskriftbog: Varm på brød og lun på boller. 
Disse boller er ikke blot gode i madpakken, når det skal gå travlt og man ikke lige har fået lavet en madpakke, men også samme dag man bager dem til aftensmad. Mens jeg bagte dem på mit kollegiekøkken var der mange som spurgte: "Hvad er pirogger". Hvorefter jeg kunne svare dem at det var en lille form som indbagt pizza. Da de så først så nogen af dem færdige, kunne de godt huske at dem havde de da vist lavet i folkeskolen til hjemkundskab. 

Opskrift fra: Holm, R. Varm på brød og lun på boller, 5. udgave, 1. oplag s. 72 (2007)

Pirogger ca. 12 stk

Dej 
500 g hvedemel
100 g fuldkornsmel (grahamsmel, spelt eller andet)
50 g gær
2 ½ dl lunkent vand
1 æg
½ dl olie
1 tsk salt

Fyld
1 bæger flødeost (Hytteost kan også bruges)
1 bdt purløg
Røget skinke eller hamburgerryg i små terninger 
Salt og peber

Gæren opløses i den lunkne vand, herefter tilsættes salt, olie, æg og fuldkornsmelet. Dejen bliver en lidt tykkere masse. Til denne masse tilsættes hvedemelet til dejen er lækker og kun lige ikke er klistret mere. Dejen hviler en halv time. Dejen rulles ud så den har en tykkelse på 2½ cm. Cirkler i dejen laves ved at lægge en skål med en diameter 10-15 cm, som man skærer rundt om. Man vil have noget rest dej som rulles ud og processen foretages forfra indtil al dejen er lavet til cirkler.  
Fyldet laves ved at blande det hele sammen i en skål. Herefter fordeles fyldet på midten af alle cirklerne. Der pensles med vandt rundt i kanten på den ene halvdel af cirklerne. Den del som ikke har fået vand, lægges over den anden. Piroggerne har nu form som en halvmåne. Samlingen presse sammen med en gaffel. 
Herefter lægges piroggerne på en bageplade med bagepapir og bages i ovnen 20 min ved 200 grader normal ovn. 

TIPS: Man kan i princippet bruge hvilken type fyld man ønsker, om det er en rød fyld med marcipan og nødder eller om det er nogen som skal bruges til mad.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar